Spøgelsesperiode

De fleste hvalpe rammer de såkaldte 'spøgelsesperioder' hvor de er mere sensitive og pludselig bliver forskrækket for nye ting, eller mennesker. I videoen er Ditte ca. 5 måneder gammel, og netop i sådan en periode. Og selvom hun er godt miljøtrænet, kan man naturligvis ikke sikre, at de har oplevet ALT. Og når man så ovenikøbet er ramt ind i en sensitiv periode, er i sommerhus, væk fra sin velkendte base, OG der kommer en mand gående imod hende med hel TO spande, så er han farlig. Så farlig, at hun nærmest ikke turde nærme sig ham, uden at alle børste var rejst. Og Ditte er vel og mærke en meget menneskeglad hund, der næsten er for voldsom i sin glæde når hun møder mennesker.

Som hundeejer skal vi tage det helt roligt, og ikke gøre et stort nummer ud af det. Stol på, at det gode forarbejde du allerede har lagt, er et sikkert fundament til at din hvalp nok skal komme godt igennem sådan en periode, med dig som støtte ved sin side. Og for de fleste hvalpes vedkommende, overvinder nysgerrigheden i sidste ende, som med Ditte i videoen med den 'farlige' trailer. :) Det samme var tilfældet med manden med spanden. Ditte fik lov at nærme sig i sit eget tempo, uden at blive presset, og heldigvis stod jeg overfor en mand, som selv var vant til hund, og gerne hjalp med til at Ditte fik en positiv oplevelse. :)

Hvalpen kan opleve flere perioder, hvor de er mere sensitive. Allerede omkring 8 ugers alderen, som jo ofte ramler ind i at den skulle flytte ud i nyt hjem, kan det opleves at hvalpen udviser mere frygt i denne periode. Nogle opdrættere vælger derfor at vente med at sende hvalpene afsted, til før de er omkring de 10 uger gammel. 
Når hvalpen bliver omkring 4-5 måneder, kan man igen opleve at den 'ud af det blå' synes, som for Dittes vedkommende, at en skål der står i sofaen er vildt farlig, for der plejer den ikke at stå. Eller den sten som hun har gået forbi utallige af gange, lige skal skeles en ekstra gang til inden hun går videre. :) I disse perioder kan det gavne din hvalp, at du er mere forudseende i din planlægning af aktiviteter, så du sikre at opsøge ting som beriger hvalpen positivt. Dårlige oplevelser i spøgelsesperioden kan desværre sætte dybe spor og på sigt påvirke hunden negativt.

Unghundetiden og kønsmodningen kan især for tævernes vedkommende godt give en mere sårbar periode, da de oveni køndsmodningen også kommer i løbetid.  

 

Ditte er bange for en trailer


En gåtur til stranden blev pludselig farlig, da nogen havde sat en trailer, som ikke havde stået der de andre dage. Uden at give det alt for meget opmæksomhed, overvandt Ditte fint sin utryghed.