Teenageperioden

Ak ja, de 'kære' unghunde.

Bedst som du tænker, at NU skal du til at høste frugten af det hårde arbejde, som du har lagt i hvalpetiden, ja så vågner i op en dag, og din store hvalp, er pludselig blevet til lidt af et monster.

Den hører ikke efter når du kalder, vælter næsten gæsterne når de kommer ind, trækker armen af dig på gåturene, ødelægger ting og er generelt bare pænt belastende, hvilket næsten giver én grå hår i hovedet.

Det er ikke din skyld og heller ikke din hunds!

Igennem mit arbejde på dyreinternatet, bliver langt de fleste hunde indleveret til nyt hjem i alderen 8-10 måneder, fordi familien ikke magter dem. Fælles for de fleste familier er, at de ikke var forberedt på at deres hund rammer unghunde - eller teenageperiode, hvor hormonerne nærmest 'besætter' din ellers så søde hvalp.

Man kan ikke forberede sig på alt, men jeg tror på, at hvis man er klar over at vores hunde skal igennem denne kønsmodningsproces, hvor tæven bl.a. kommer i løbetid og hanhunden begynder at lette ben, at det ikke kommer som så stort et chok, som det gør for nogen.

Og at man accepterer at JA, det ER hårdt at få hund, og man kommer ofte ikke sovende til det.

Den gode nyhed er dog, at hvis man holder ud, fortsætter med de kærlige, fornuftige rammer, og samtidig er vedholdende, så skal det nok belønne sig og der kommer en god hund ud på den anden side.

Hvad kan man gøre?

Jeg har samlet lidt gode råd til, hvad jeg synes kan være en god idé at fokusere på, og som ikke kræver det helt store i dagligdagen.

Kontaktøvelser på gåturen
Fysisk aktivering
Mental aktivering
Øvelse i ro

Kontakøvelser:
At lære sin hund at det kan betale sig at 'tjekke ind' - at kigge på dig, er en alletiders øvelse for hunde i alle aldre. Og med en forventning om at der falder en godbid af, er det en nem øvelse at gå igang med. Det kan være en god idé at koble en bestemt lyd på (fx er et 'klik' med tungen), så lyden får hunden til at tænke godbid, fremfor at bruge hundens navn, da dette bruges i mange andre sammenhæng.

At have god kontakt med sin hund, kan være til stor hjælp i situationer hvor du fx skal passere mennesker eller andre hunde, og har brug for at din hund holder fokus på dig istedet for omgivelserne. Kontaktøvelser startes nemmest op derhjemme, i rolige omgivelser uden for mange forstyrrelser.

Fysisk aktvering:
En gåtur behøver ikke kun at foregå side om side på jorden. Vores unghunde har masser af krudt i måsen, og har brug for at brænde det af. Hvis ikke du har mulighed på gåturene til at lade din hund rende frit (eller i perioden ikke tør, fordi din hund har 'halm' i ørerne), så er det blot at kigge på sine omgivelser. Træstammer, sten, bakker, bænke, ting på legepladser, alt sammen kan med god effekt bruges til at lade din hund prøve kræfter med sin balance og motoriske evner. Fysisk træning behøver nemlig ikke kun foregå ved at styrte rund, tværtimod, så kan kontrolleret styrketræning, være lige dét som din unghund har brug for, ved stadig at bruge sin krop, styrke sine muskler og balance, uden at drøne forvildet rundt uden kontakt til omverdenen. I de fleste tilfælde, vil jeg endda påstå, at den motoriske aktivering, stresser din hund mindre end frit at løbe rundt. Du skal naturligvis hjælpe din hund til at klare forhindringerne i et roligt tempo, så der ikke opstår uheld og evt. skader.

Mental aktivering:
Snuse, snuse og atter snuse, ER bare en af de bedste måder til at gøre din hund dejlig træt i hovedet. Så derfor, lad altid din hund få god tid til at snuse på gåturene, at 'læse dagens hundeavis'. Og krydr gerne med at lade hunden lede efter godbidder på turen. På den måde får din hund motion, men i et roligt tempo imens den spiser godbidder. Og det gode er, at når vores teenagehunde får mad i systemet, hjælper det også med at skabe balance og virker stressnedsættende. Er din hund glad for mad, så lad den endelig arbejde for sine måltider i stedet for at det forsvinder som dug fra solen i madskålen.

Øvelse i ro:
Dette er efter min mening én af det bedste ting du overhovedet kan lære din hund. Det er ikke nemt at være i ro, hvis ens hovede og krop er helt forårskåd og man mest af alt har lyst til at spurte rundt. Men gør alligevel dig selv og din hund den tjeneste at øve det. Det kan være på den vante gåtur hjemad, at i stopper op i ganske kort tid og bare laver 'ingenting'. Det kan være en stillestund side om side på en bænk i en skov. Det kan være på et velkendt tæppe, som er taget med hen på boldbanen, hvor i sidder og slapper af - der er mange muligheder, men det kræver en indsats fra dig. Og øvelsen til at mestre ting, sker ved at vi øver os igen og igen. Få sekunders ro, kan for nogen hunde være rigeligt til at starte med, det vigtige er, at hunden stopper op og er rolig. Det bør ske uden kontakt til hunden, nussen eller godbidsgiven, da hunden på sigt får mest ud af øvelsen, ved selv at kunne finde ro i at lave ingenting.

Det lyder måske lidt langhåret, og nemt behøver det bestemt ikke at være, men jeg lover dig, at det er givet super godt ud på længere sigt.

Det er klart at jo hurtigere man går igang med at øve ro, jo nemmere bliver det. Og i perioder vil man kunne opleve, at den hormonforstyrret hund, ikke kan rumme det i samme omfang som den plejer - og det er helt iorden. At træne efter evne gør, at vi som hundeejere hele tiden tilpasser vores krav og forventninger udfra hvad hunden er istand til at kunne præstere.
Det vigtigste er at vi holder det ved lige, også selvom kravene sænkes.

Tip. Hav altid et velkendt tæppe med dig når du har din hund med, om det er på skovturen, i bilen eller på besøg hos familie og venner. At øve ro på noget velkend er efter mine erfaringer med til at hjælpe din hund til hurtigere at finde et sted at falde til ro eller 'helle' i nye omgivelser.